|

Velkommen Velkommen til Agenda Center Albertslund (ACA) og Kulturøkologisk Forening (KØF)
Bliv klar til sommersolen med solceller
Kom til solcellemøde den 8. februar 2012 kl. 19.00 i KB-salen.
125 deltog ved sidste møde, og nu følger vi op på succesen med endnu et møde. Denne gang vil to lokale montører fortælle, hvilke solcelleløsninger de kan tilbyde og til hvilke priser.
Se hele invitationen og programmet her! |
Solceller på 5 minutter
Læs den korte udgave om solceller her!
|
|
 Birgit og Brians solceller På villaen i Platanhaven har Birgit og Brian opsat solceller - 24 paneler. De dækker hele familiens elforbrug. Læs artiklen med Birgit og Brians solceller her! Mød også Birgit og Brian på mødet om solceller den 8.2. kl. 19.00 i KB-salen
|
Ugens tanke De globale CO2-udledninger er siden 1990 steget med..
Læs mere her!
|
Læs også om:
Hold så op med det pjat! I næsten et år har vi nu været forskånet for den værste graffiti, men nu er der igen en, der har været ude med spraydåsen. På billederne er der små og store eksempler fra Kanalens Kvarter, Kanalgaden, Føtex og en tunnel ved Hyldespjældet. Graffiti koster dyrt, det er grimt, giver ingen mening og skaber utryghed. Kender du noget til den eller dem, der står for det, så gør venligst vedkommende opmærksom på, at meningen med livet ikke er at genere andre mennesker!
Besøg fra Kalliningrad Hvert år modtager vi i Agenda Centeret gæster fra en række forskellige lande. Sidste år havde vi f.eks. besøg fra USA, Frankrig, Japan og Italien. I år har de første udlændinge også allerede meldt sig. På billedet fra den 26.1. er det en delegation fra kommuner i Kalliningrad i Rusland, der er ved at få fremvist det CO2-neutralehus i Hyldespjældet, og dagen i forvejen havde vi besøg af Fransk TV 3, der skulle lave en udsendelse om, hvordan man klarere sig uden A-kraft.
 |  |
Nye genbrugsgårde på vej i Syd VA 4 Række står foran at skulle bygge en ny genbrugsgård. VA og AB Kanalen skal etablere et nyt storskraldssystem, og AB Syd Gård og Række er på udkig efter at ændre deres system. Kun VA 4 Nord og VA 4 Syd har velfungerende og tilfredsstillende affaldssystemer til deres storskrald. For at få fundet de bedste løsninger og for at kunne støtte sig til hinanden, har boligafdelingerne i Syd indledt et samarbejde, hvor de bl.a. tager på inspirationsbesøg hos hinanden. På billedet er gruppen til fremvisning af genbrugspladsen i VA 4 Nord. Næste fremvisning bliver på genbrugspladsen i VA 4 Syd den 11. marts. Agenda Centeret deltager i processen.
Forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad og Agenda Center Albertslund sætter i samarbejde med pigebandet Nelson Can fokus på madspild! Vi har sangen og vi har sagen – vi mangler et hold af ildsjæle, der i en god sags tjeneste vil bidrage til projektet. Læs mere her.
 |  |
DR hænger Albertslund ud! Ganske uberettiget blev Albertslund Delebil i weekenden den 14.-15. januar hængt ud af Danmarks Radio. Det skete på Tekst-tv, hvor man i to døgn kunne læse, at Albertslund Delebil ikke fungerer. Det fik Agenda Centeret til at kontakte DR. Bl.a. skrev vi, at deres påstande både var rigtig dårlig journalistik og direkte forkerte! De refererede nemlig til udtalelser fra en person, der for år tilbage var medlem af delebilsklubben, og DR lavede så den fejl at generalisere hans udtalelser og koble deres kritiske journalistiske sans fra. Påstandene var, at bilerne samler rust i hverdagene, at der ikke er styr på, hvornår de skal til mekaniker, og at folk ikke gør dem rene efter sig. Men det siger sig selv, at hvis det virkelig var sådan, så ville Albertslund Delebil for længst være gået nedenom og hjem. Imidlertid er det en meget veldrevet forening, med 175 tilfredse medlemmer, 22 biler og mange frivillige, der gør et stort stykke arbejde. Hvis kritikken havde været rigtig, og bilerne faktisk samlede rust til daglig, og kun kører i weekenderne, så kunne Albertslund Delebil naturligvis ikke få økonomien til at hænge sammen! Og hvis der ikke var styr på, hvornår og hvem, der skal bringe bilerne til mekaniker, så kunne medlemmerne jo ikke være sikker på at få en køreklar bil, når de bestilte en! Og hvis medlemmerne, som det blev påstået, både ryger, kører med husdyr og spiser mad og således sviner i bilerne, så ville medlemmerne flygte i stedet for gladeligt at fortsætte år efter år! Irriterende at en enkelt journalists off-dag, på den måde kan gå hen og få stor betydning for en bund solid og veldrevet albertslundsk forenings omdømme. Nu må vi se, om DR har samvittighed og faglig stolthed nok til at gøre skaden god igen!
 |  |
Så faldt det store træ foran Agenda Centeret Rækken af træer i Kanalgaden har det meget forskelligt. Nogen er gået ud og fældet for længst, andre er store og flotte. Men generelt har de det vanskeligt, for oprindelig blev de sat i små plantehuller med alt for lidt jord, og det får man ikke store, sunde og flotte træer ud af. Ind imellem står der dog også nogle undtagelser. Først og fremmest helt nede i den vestlige ende af Kanalen. For her har træerne fået mere plads, og står ikke i et plantehul, men i en græsplæne. Det giver helt andre gode vækstbetingelser. Det kan man ved selvsyn overbevise sig om. Men så er der også dem, der har fået rødderne i kloakken. Der er der både vand og næring at hente, så de er også blevet ekstra store. Sådan et havde vi lige uden for Agenda Centeret. Problemet var bare, at rødderne skubbede fliserne op, og det har flere gange givet farlige situationer, hvor folk har været tæt på at komme til skade. Derfor blev det fældet i uge 3. Ærgerligt, men så glæder vi os til renoveringen af Kanalgaden, hvor vi håber, at få et træ der kan klare sig godt på lidt plads og som ikke bliver så stort.
 |  |
Selv snobberne Søde Fritz og Lille Poul hopper nu med på stop spild af mad bølgen: Det er slut med at smide madresterne ud – nu bliver de i stedet givet til au pair pigen! Sådan lyder budskabet i den nye kampagnefilm, som Martin Buch og Rasmus Botoft – kendt som Søde Fritz og Lille Poul fra Rytteriet – frivilligt har bidraget til forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad. - se den morsomme lille video her! Læs pressemeddelelsen her!
Herstedvester-skole-pil Bag politistationen, på den gamle hyldemark, er der et lille hjørne, hvor Herstedvesterskole nu dyrker pil til brug i sløjd undervisningen - God ide! Brugergruppen opstiller vilkår for indtrædelse i et nyt fælles Vandselskab For at sikre at vi og alle andre i hovedstadsområdet fortsat kan få rigelig og rent drikkevand, er det nødvendigt med et tættere samarbejde mellem de kommunale vandselskaber. Kommunalbestyrelsen har netop principbesluttet, at Albertslund kan indgå i et sådan nyt stort fælles vandselskab. Brugergruppen har taget den beslutning til efterretning, men påpeger samtidig, at i de kommende forhandlinger om etablering af et fælles vandselskab, så skal Albertslunds handlemuligheder på vandområdet ikke sættes over styr.
Læs mere her
Læs Brugergruppens henvendelse her
 |  |
Verdens egentlige tilstand En alternativ analyse af Povl Markussen, Agenda Center Albertslund Jeg har en strikhue, og den er jeg meget glad for. Virkelig. Der er syet en flot dekorering ind i min strikhue, og så er den rød. Ikke at jeg lægger noget særlig politisk i farven, men mere det at den står godt til min vinterjakke, og så varmer den altså rigtig lunt om ørerne, når frosten bider og vinden suser, og det er jo det, der er meningen med min strikhue. Så jo, jeg er vældig glad for min strikhue. Men bortset fra farven og varmen om ørene er min strikhue ikke bare en helt almindelig strikhue. Indrømmet, det lyder overgearet, men ikke desto mindre er det sandt; min strikhue er ekstrakten af verdens egentlige tilstand. Læs mere her!
Rygestopkursus for brændeovne Brændeovnssæsonen er over os, og det er hyggeligt, men desværre ofte til stor gene for naboerne, der får røg og partikler i hovedet. På dette link kan du se, hvordan du bedst tænder op med mindst mulig gener: Klik Her!
Det bæredygtige Albertslund Agenda Centeret har netop udgivet sit bud på Det Bæredygtige Albertslund. I hæftet opstilles de tre grundvilkår for bæredygtighed og hvordan de overføres til Albertslund, så byen bliver en 100% Vedvarende Energiby, en Kredsløbsby og en by der vil bæredygtighed. Læs hæftet her
Læs og Se om : Filmen Albertslundkonceptet - se videoen her! Gamle huse får ny energi - se videoen her! Borgmester Steen Christiansen holdt jubilæumstalen for ACA d. 1/6-2011. Læs den her Træ er miljø - se videoen her! Agenda centeret 15 år Læs her! Madspild her! Trampesti langs store vejlseå. Læs her! Stofbleer Læs her! Fiskepindens rejse Læs her! & se tegnefilmen her Vask tøjet før du bruger det - se film her! Klodemosaikken her! & se film her!
Læs de nyeste Nyhedsbreve ACA Nyt no 63 her! KØF Nyt no 111 her!
|
|