Agenda Center Albertslund

Agenda Center Albertslund (ACA) og Kultur Økologisk Forening (KØF)

Vand

Vores drikkevand

Der er da masser af vand i Danmark!?
Vi har masser af vand i Danmark – men meget af det er forurenet – især i Hovedstadsområdet!
Alt det vand vi bruger i Albertslund er grundvand og der er strenge krav til at vandet skal være rent, så vi ikke bliver syge af det. Flere steder i Albertslund er grundvandet forurenet. Derfor – og fordi vi bruger mere vand, end vi selv kan og må pumpe op – må vi importere det meste af vores vand fra kommuner længere inde på Sjælland.Der hvor vi henter vores vand er grundvandstanden flere steder faldet med over 5 meter. Vi bruger altså meget mere vand, end der dannes. Og det går ud over vores moser, åer og søer. Dyrelivet forsvinder. Den dalende grundvandsstand medfører desuden en frigivelse af nikkel til vores grundvand. Nikkel er et stigende allergiproblem.  Så det er altså både af hensyn til naturen og helbredet, at vi skal lade være med at frådse med vandet.